Webinar
Solsikkenetværk - Lancering og erfaringer
Hvordan får vi ansatte med et usynligt handicap til at trives på arbejdspladsen? I Tryg har man lanceret og arbejdet med solsikkesnoren i et godt stykke tid - og det har gjort en stor forskel for medarbejderne.
Måske har du set den grønne snor med de gule solsikker et sted i gadebilledet. Måske har du set den på din arbejdsplads. Solsikkesnoren, der hjælper med at fremme forståelsen og synligheden for folk, med et usynligt handicap, er nemlig blevet mere og mere udbredt. I Tryg har man lanceret og arbejdet med Solsikken i noget tid - og det har gjort en stor forskel for medarbejderne.
På dette webinar kan du høre om, hvordan man i Tryg har lanceret Solsikken, og hvordan relevansen af budskabet holdes i live.
På webinaret får du:
en introduktion fra Kathrine Drastrup, Nordic COO for Solsikkeprogrammet, som vil fortælle om selve snoren og de værdier programmet bygger på.
Derefter vil Mads Nyvold fra Tryg HR fortælle om baggrunden for lanceringen af programmet i Tryg, hvordan implementering er blevet håndteret og lidt om de erfaringer der er blevet gjort undervejs.
Sidst møder vi tre repræsentanter fra Solsikkenetværket i Tryg: Mads Pommergaard Hansen, Helena Borup og Jamina Helt. Alle har været med til at lancere programmet og er en del af den styrende enhed i netværket, der arbejder med at fremme forståelsen for personer med usynlige handicap og særlige behov, således at flere trives og er trygge på arbejdspladsen.