Webinar
Overgangen fra specialist til leder
Hvordan tager man springet fra at være faglig specialist til at blive leder? Hvilke greb og værktøjer er afgørende - og hvilke refleksioner er vigtige at gøre sig undervejs?
På dette webinar har vi fokus på udviklingen fra specialist til leder.
Gennem ærlig dialog deler mæglercenterchef i Alm. Brand, Michelle Riishøj og ledelseskonsulent Maja Lindegaard erfaringer, perspektiver og konkrete indsigter i de udfordringer og muligheder, der opstår, når man træder ind i lederrollen.
Du får viden, inspiration og brugbare værktøjer, uanset om du allerede er leder, eller står på tærsklen til dit første lederansvar.
Webinaret indeholder bl.a.:
En åben refleksionsdialog om transitionen fra specialist til leder – tanker, tvivl og bevægelsen ind i rollen
Konkrete greb og værktøjer til ledelse, herunder 1:1-samtaler og navigation mellem strategiske, taktiske og operationelle opgaver
Gode råd til nye og kommende ledere samt spørgerunde