Naviger op
Log på
Vores website anvender cookies, så vi kan give en bedre service.
Accepter, og fortsæt med at anvende vores website som normalt.
Accepter cookies
Om cookies på forsikringsforeningen.dk

Besøg på Panum - Mærsk Tårnet (udsat)

Det nye fyrtårn på Københavns Universitet, Mærsk Tårnet, ligger på Nørrebro midt i København og markerer et nyt kapitel for den sundhedsvidenskabelige forskning i Danmark. De ca. 10.000 forskere og studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har i 2017 fået 42.700 m2 ultramoderne faciliteter til forskning og undervisning i sygdomme og sundhed.
 
Kom med ind bag facadens 3300 kobberskodder og helt ind på laboratorieetagerne. Oplev prisvindende arkitektur med imponerende auditorier og hyggelige studiekroge. Kig ud over byen – og til Sverige - fra 75 meters højde.
 
Som introduktion til arrangementet vil direktør Jesper Olesen for Københavns Universitet holde et kort indlæg om Københavns Universitet og forsikringsmæssige problemstillinger som selvforsikrende institution.
 
Forsikringsforeningen byder på kage og kaffe/vand ved arrangementet.
 
Program
Kl. 16.30-17.00 - Fagligt indlæg
Ankomst og velkomst ved Forsikringsforeningen og Jesper Olesen direktør på Københavns Universitet. Her serveres også kage og drikkevarer. 
 
Kl. 17.00 - Rundvisning
På rundvisningen i Mærsk Tårnet hører vi om visionen for det nye fyrtårn inden for sundhedsforskning på Københavns Universitet. I kommer helt tæt på forskningen og går rundt i den stemningsfulde arkitektur med store auditorier og små studiekroge bag facadens 3.300 kobberskodder. I parken finder I Københavns længste gangbro, og fra øverste etage byens måske bedste udsigt - helt til Sverige.
  
Kl. 18.00 - Opsamling og tak for i dag.
 
Sted
Arrangementet holdes hos Panum, Mærsk Tårnet, Blegdamsvej 3B, 2200 Kbh. N.
Vi mødes i receptionen.
 
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er den 24. marts 2020. Klik her for at tilmelde dig. Arrangementet har kun plads til 25 deltagere, så det er først til mølle.
 
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer med hensyn til Coronavirus. Det betyder, at du ikke bør tilmelde dig, hvis du, indenfor de seneste 14 dage før arrangementet, er kommet hjem fra et af de særligt udsatte risikoområder. Vi følger situationen, og melder evt. ændringer ud.
 
Bemærk: Arrangementet er indtil videre udsat til efter påske på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer om at begrænse smittespredning af Coronavirus. Vi melder en ny dato ud, så snart det er muligt.
 
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Anja Lintrup Sørensen på mail als@forsikringogpension.dk.